Sorg- og kriseplan

"At støtte et barn eller en voksen i sorg kræver ikke at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske".

"En smerte der bliver delt, mister sin kraft".

Når der sker en ulykke, som involverer børn/unge i Randers Kommune, er der behov for, at Børn og Skole-forvaltningen, skolen og andre relevante parter informeres hurtigt.

For at sikre hurtig information til de relevante parter i Børn og Skole og skolen, er der indgået en aftale mellem Politiet og Den Sociale Døgnvagt:

• Politiet kontakter Den Sociale Døgnvagt hurtigst muligt på 23 20 62 37.
• Den Sociale Døgnvagt kontakter Skolechefen kan kontaktes på 29 46 96 12.
• Skolechefen kan kontaktes på 29 46 96 12.

I Børn og Skole har Skolechefen ansvaret for at modtage og videreformidle informationen.

Den enkelte skole har selv ansvaret for den lokale beredskabs- og kriseplan.

Hobrovejens skoles krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Uanset hvilken krise der opstår, følges nedenstående.

På Hobrovejens skole har vi et kriseberedskab bestående af skoleleder og inklusionsvejleder. Hvis en medarbejder orienteres om en krisesituation, det kan være livstruende sygdom eller død vedrørende en elev, en søskendeflok, en forælder eller en kollega, skal kriseberedskabet kontaktes.

Kriseberedskabet vurderer hvem det giver mening at indkalde til krisemøde, og så vidt muligt finder mødet sted samme dag. På krisemødet laves der aftaler om, hvordan situationen tackles. Der skal drøftes, hvordan man kan orientere hinanden i forhold til søskende, familie, klassen og i forhold til hinanden som kolleger. Der laves en individuelt orienteret handleplan, som omhandler, hvordan vi bedst muligt støtter den ramte person eller familie ud fra vores kendskab til vedkommende. Dernæst aftales det grundberedskab, der gør, at de involverede voksne ved hvad de skal gøre.

Sorg er altid et fælles ansvar, ingen skal stå alene, vi er derfor fælles om at løse opgaven, og den eller de medarbejdere der får ansvaret for den ramte elev eller familie, skal løbende tilbydes sparring eller supervision hos kriseberedskabet.

Det aftales:

• Hvilken medarbejder, der har ansvaret for den berørte elev/familie i den nærmeste tid.
• Hvilke tiltag, der er nødvendige for at støtte eleven/familie og klassen og medarbejderne.
• Hvilke ekstra ressourcer, der evt. kan tilknyttes eleven/familien/klassen.
• Hvilke ressourcer medarbejderen skal tildeles eller om der er opgaver man skal fritages for, f.eks. gårdvagter/ spisevagter eller andre opgaver, for at kunne være støttende for eleven.
• Hvilke undervisningsmateriale der vil være relevant for at kunne hjælpe klassen i den kommende tid.
• Hvilke ekstra ressourcer der kan trækkes på, f.eks. supervision, samtaler med psykolog, terapeut, præst, rådgiver eller vejleder.
• Hvordan vi sikrer, at vigtig viden og information bliver delt.
• Hvordan der følges op på situationen senere.

Vi skal være opmærksomme på, at der er et her og nu i forhold til kontakt til forældre osv., evt. begravelse og tilbagevenden til klasse, og den første tid efter, men at sorg ikke forsvinder. Sorg bliver en følgesvend, som kan dukke op ud i det blå og som vi bliver nødt til at fortsætte med at give opmærksomhed.

Uanset hvilken krise et barn rammes af, er den hjælp det har brug for grundlæggende den samme. En nærværende tilgængelig og lyttende voksen, som er villig til at indgå i et samarbejde med barnet og familien om de udfordringer, der er og opstår i kølvandet af hændelsen.

Delt smerte er halv smerte

Når man som voksen møder elever, der har oplevet et alvorligt tab, kan man føle sig utilstrækkelig. Det er en helt naturlig følelse, for vi er utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket, og vil kan ikke helbrede den syge eller bringe den døde tilbage.

Når det ikke er muligt hvad er så de voksne i skolens rolle? Det er godt, hvis man er til stede omkring barnet, som har mistet, og er et bevis på, at livet går videre. Den voksnes rolle er at være en ansvarlig voksen igennem en svær tid og en fast klippe i en periode, hvor familiens voksne kan have svært ved at yde støtte og nærvær. Den voksne i skolens rolle er yderligere at tilbyde støtte, når tingene, over tid, atter kan blive svære. Det kan føles som en svær opgave, men der eksisterer ikke nogen vej udenom. Den eneste måde igennem sorgen, er at forholde sig til tabet, dets konsekvenser og det nye liv. Det klarer de færreste uden ansvarlige hjælpere.

Jeres rolle kræver ikke, at I er psykologer eller har oceaner af tid. Det, der kræves af jer, er medmenneskelighed og faglighed – at I er til stede og viser opmærksomhed over for den sorgramte elev. At give opmærksomhed er f.eks. jævnligt at sørge for, at barnet ved, I er tilgængelige. Ikke fordi I ønsker en lang og udtømmende forklaring, men fordi I gør opmærksom på, at I er parate til en snak, når behovet opstår.

(Sorg handleplan 2.0, Kræftens bekæmpelse, kap. 2 s.60.)

Ansvarlighed er også at sige fra

Hvis man er i en situation, hvor det er nødvendigt at involvere sig, men hvor man ikke føler sig i stand til at tage opgaven på sig, er der kun én brugbar løsning, nemlig at give ansvaret videre til en anden.

(Sorg handleplan 2.0, Kræftens bekæmpelse kap. 2s. 61)

Kriseberedskabet kontaktes af klasseteamet og i samarbejde laves der en handleplan, her aftales også hvem der skal være kontaktperson for barnet, se side 4.

Kontaktpersonen kontakter forældrene og inviterer dem evt. ind til et møde på skolen, hvor relevant fagpersonale deltager.

I kontakten med forældrene kan det evt. drøftes:

• Hvordan skal samarbejdet med hjemmet være?
• Hvem skal informeres? Sundhedsplejerske, psykolog, eller Myndighedscenter?
• Hvad forventer forældrene af skolen?
• Hvilken hjælp kan vi tilbyde, gerne med konkrete eksempler, da det kan være svært for forældre at vide, hvad de kan bede om?
• Hvad gør vi? - der lægges i fællesskab en plan for det videre forløb, hvilke informationer må videregives til klassen og klassens forældre?

Kontaktpersonen har herefter en personlig samtale med eleven i rolige omgivelser, hvor barnet orienteres om samtalen med forældrene og det videre forløb. Det aftales med eleven om han/hun skal være til stede ved eventuel information af klassen. I forbindelse med denne information kan øvrige elever stille spørgsmål, men dog kun efter aftale med den berørte elev. De nærmeste kammerater opfordres til at støtte eleven.

Kontaktpersonen sørger for opfølgning gennem samtale med barnet og hjemmet. I den efterfølgende periode er det vigtigt at alle omkring eleven er opmærksomme på, hvordan han/hun har det.

Vær lydhør og giv barnet plads til at komme frem med sine følelser og tanker. Vær opmærksom på, at når et barn tumler med store følelser og svære tanker, kan det ofte påvirke evnen til at lære noget.

Udfordringer som skilsmisse, psykisk sygdom, tab af bedsteforældre og andre livsændrende begivenheder kræver alle en voksen, der er villig til at yde en ekstra indsats overfor det ramte barn.

Kriseberedskabet kontaktes af klasseteamet og i samarbejde laves der en handleplan, her aftales også hvem der skal være kontaktperson for barnet, se side 4.

Herefter kontakter kontaktpersonen eller skoleleder elevens hjem. I kontakten er det vigtigt at blive afklaret i forhold til:

• Konkrete facts om, hvad der er sket?
• Hvad kan kontaktpersonen/skolen hjælpe med eller har familien nogen der hjælpe?
• Hvordan klassen informeres, samt hvad der må/skal siges og gøres.
• Må skolen og klassekammerater deltage i begravelsen?
• Er der planer for hvornår eleven vender tilbage?

I skolen

• Hvis der er behov for det, laves dagen til en kontaktlærerdag/tolærerdag. Kan kontaktlæreren ikke være til stede, skal det være en anden person, der er nært tilknyttet klassen.
• Klassen kan lave tegninger/breve, som sendes til eleven.
• Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion.
• Skriftlig information til klassens forældre efter aftale med den/de efterladte. • Det overvejes, hvordan eleven skal vende tilbage til klassen.
• Der tales med klassekammeraterne om, hvordan de kan forholde sig, når den berørte elev kommer tilbage og om betydningen af åbenhed omkring elevens tab - også fremover.
• Skolen kan repræsenteres enten ved klasseteam eller kriseberedskab til begravelsen.
• Der sendes en buket til begravelsen.

Opfølgning

• Kontaktpersonen kan have ene-samtaler med eleven. Det kræver ikke noget særligt. Blot plads og lytning.
• Det er vigtigt, at eleven har en voksen på skolen at tale med om sin sorg, ikke kun i starten, men når der er brug for det.
• Kontaktpersonen aftaler med eleven og familien, hvad klassen/skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen.

Kriseberedskabet kontaktes af klasseteamet og i samarbejde laves der en handleplan, her aftales også, hvem der skal være kontaktperson for barnet, se side 4.

Skolelederen kontakter nærmeste chef.

Skolelederen samles hurtigst muligt med skolens lærere og vurderer omfanget af støtte m.v.
Hvis der er behov for krisehjælp til medarbejdere, overvejes en løsning evt. med hjælp fra Human House på telefon 70 10 90 80.

Kriseberedskabet har i samråd med kontaktpersonen ansvaret for, at der tages kontakt til hjemmet.

Formålet med kontakten

• Få konkrete facts om, hvad der er sket.
• Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til skolen/eleverne?
• Hvad kan kontaktlæreren/skolen hjælpe med?
• Fortælle, hvad der vil ske på skolen i løbet af den første dag.
• Afklaring af, om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet på skolen.

Den videre kontakt til elevens hjem

• Fortælle om forløbet på skolen.
• Indhente oplysninger om begravelsen.
• Afklare om forældrene ønsker lærernes og klassekammeraternes deltagelse i begravelsen.
• Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen, drøftes det, hvem der deltager.

Skolen

• Alle medarbejdere mødes den første arbejdsdag efter dødsfald.
• Sikre at der ved skoledagens start efter dødsfaldet er lys i klasserne og flaget er på halvt.
• Der afholdes en ceremoni for alle.
• Der sendes blomster.

Eleverne

• Man taler meget grundigt om, hvad der er sket.
• Man taler med eleverne om den elev, der er død. Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser.
• I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes eleven f.eks. i klassen. Eventuelt markeres elevens plads med lys, blomster, billeder, digte m.m. Det kan være en god ide at lade eleverne sende en hilsen til forældrene. Det kan være breve, digte, små tegninger og små historier og blomster fra klassen.

Der skal være mulighed for at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre (f.eks. en tur i skoven).

Opfølgning

• Det er meget vigtigt med OPFØLGNING gennem samtaler, herunder det at mindes og evt. brug af sorgmateriale, se evt. materiale fra kræftens bekæmpelse.
• Besøg på gravstedet kan overvejes.

Kontakt til professionelle

Klasseteamet og kriseberedskabet vurderer, i hvilket omfang professionelle skal inddrages.

Kontakt til klassens forældre

Forældrene informeres grundigt om dødsfaldet. Informationen gives via AULA. Den kan f.eks. indeholde en invitation til et forældremøde om sorg.

Skolelederens ansvarsområder

• Information til skolens medarbejdere om dødsfaldet.
• Information til personalet gives af skolelederen ved først mulige frikvarter. Hvis det sker i weekenden informeres telefonisk. Husk kontakt til personale der har fridag, barsel osv.
• Flagning - skolen flager på halv stang på selve dagen. Der flages på begravelsesdagen.
• Bestilling af buket til hjemmet.

Muligheder for afholdelse af mindestund for hele skolen

• Det overvejes, hvordan en evt. mindestund afholdes.
• Skolelederen giver eleverne besked om dødsfaldet.
• Meddelelsen gives så detaljeret som muligt.
• Elever og forældre orienteres om et evt. mindebord/mindested – hvor man kan tænde lys lægge blomster eller hilsner.
• Personalet og eleverne går til deres klasser og kan her afklare evt. spørgsmål.
• Opmærksomhed omkring fraværende elever og medarbejdere.

Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter skolelederen/Kriseberedskabet. Lederen koordinerer, hvad der skal iværksættes.

Skolelederens ansvarsområder

• Skolen flager på halv stang på selve dagen.
• Der flages på begravelsesdagen.
• Skolelederen tager kontakt til den afdødes familie
• Familien får at vide, hvad skolen foretager sig i anledning af dødsfaldet.
• Familien gives mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.
• Samme dag sendes en hilsen fra skolen.
• Der orienteres til forældre og elever gennem AULA.
• Information til de ansatte, også til de fraværende medarbejdere.
• Skolelederen får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde.
• Skolelederen skaber rammen om samværet.
• Skolelederen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig mht. denne dag, herunder hvilke informationer, der skal gives til eleverne.
• Alle informationer skal være klare og præcise for at undgå misforståelser. •
• Skolens ansatte har en stund, hvor de mindes den afdøde.
• Kollegaer, som ønsker at deltage i begravelsen, gives fri.
• Der sendes blomster fra skolen.

Berørte klasser/eller ved en fællessamling

• I berørte klasser kommer to lærere i klassen for at give beskeden. Der vurderes om der er elever, der ikke bør sendes hjem uden forudgående kontakt til hjemmet.
• De to lærere er i klassen, når de første elever møder, og bliver sammen med klassen resten af dagen inkl. frikvarterer.
• Man taler grundigt om hvad der er sket og om den person, der er død. Åbenhed omkring det skete er, uanset hvor trist det end måtte være, den bedste støtte.
• Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes læreren i klassen. Eventuelt markeres lærerens plads med lys, blomster, billeder, digte m.m.
• Der skal være mulighed for at lave en aktivitet, der ikke har med død at gøre (f.eks. En tur i skoven).

• På ulykkesstedet gælder det om at holde andre elever på afstand.
• Der tilkaldes hjælp fra skolen til at få eleverne tilbage til skolen.
• En lærer/pædagog tager med den forulykkede/tilskadekomne.
• En anden bliver hos klassen og følger eleverne tilbage til skolen/klasselokalet.
• Eleverne holdes på skolen. Klassens voksne, evt. kriseberedskabet bliver hos klassen.
• Kontoret eller kriseberedskabet kontakter og orienterer forældrene. Det besluttes om der er behov for, at alle elever bliver hentet på skolen.
• Personalet samles til en kort orientering hurtigst muligt.
• Klassernes kendte voksne orienterer dem om hændelsesforløbet.

• Anneberg, Inger: Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom
• Dyregrov, Atle: Sorg og Omsorg i skolen
• Dyregrov, Atle: At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet gennem sorgen.
• Edvardson, Gudrun: Børn i sorg, børn i krise.
• Fredsted, Malene: Kan man dø - når man er ung ?
• Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom.
• Jacobsen, Anne: Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død
• Møller, Erik: Sommer med Anemone
• Olesen, Peter: Min mor døde. Min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en far eller en mor.
• Ottesen, Doris: Børn og sorg - om forældretab i barndommen
• Rem, Lene: Jeg hader dig far ! ...... fordi du ikke er her.
• Schwartz Hansen, Anni: Jeg savner dig. Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet en far eller en mor.
• Wenneberg, Signe: Kære far og mor. Skilsmissegenerationens voksne børn fortæller.

Undervisningsmateriale

• Cancer.dk - Her findes en masse vejledning i hvordan man støtter børn i sorg.
• Bøge, P. og Dige,J. har lavet materiale til alle målgrupper. F.eks. OmSorg – når hjertet gør ondt målrettet Bh. Klasse-2. Eller Omsorg – når bånd brister til 3.-5.klasse.