Børn gynger på Hobrovejens Skole
Foto © Jakob Lerche Fotografi
start på hovedindhold

Lær os at kende

På vores skole møder børn en hverdag med tryghed, fællesskab og faglig udvikling. Vi arbejder for, at alle børn bliver set, udfordret og føler sig som en vigtig del af skolens fællesskab.

Hobrovejens Skole er en folkeskole for elever fra 0.-6. klasse beliggende i Randers C. Skolen stod færdig i 1919 og har en lang og traditionsrig historie. Under 2. Verdenskrig blev skolen beslaglagt af tyskerne, som brugte den til indkvartering. I dag er der en mindesten i skolegården for seks tidligere elever, der mistede livet i modstandskampen.

Hvorfor skal du vælge os?

Se skolen og hør mere om vores værdier

Vi dyrker fællesskabet på tværs af skolen. Derfor har vi venskabsklasser for de største og mindste elever. På den måde bliver eleverne venner med hinanden på trods af aldersforskel. Vi holder også skolefester og morgensamlinger hvor hele skolen mødes og hygger på tværs af klasser og årgange.

På Hobrovejens Skole er faglighed i højsædet. Vi tror på at alle kan lykkes, og vi arbejder aktivt med at differentiere undervisningen, så alle elever får de rigtige faglige udfordringer for dem. Derfor har vi for eksempel fællestimer i dansk og matematik. Her samles eleverne på tværs af klasser efter deres faglige kompetencer, så eleverne udfordres på et niveau hvor de trives og kan yde deres bedste.

Som noget helt særligt tilbydes alle elever på 6. årgang valgfag to timer om ugen. Der tilbydes blandt andet skak, svømning, mad fra andre lande, teater, rollespil, teknologi, sykursus, band og andre spændende fag.

Lene Hammerby, skoleleder

Skoleleder Lene Hammerby

På vores skole tror vi på, at børn lærer og trives bedst i trygge fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed. Med faglighed, omsorg og respekt møder vi hver enkelt elev som den, de er, og vi ser mangfoldighed som en styrke, der beriger både fællesskabet og læringen. Sammen skaber vi en skole, hvor alle børn oplever at høre til, blive set og få mulighed for at udvikle sig.

Sandra Rygaard, lærer

Lærer Sandra

For mig handler god undervisning om at skabe trygge fællesskaber, hvor eleverne bliver nysgerrige, tør prøve sig frem og oplever, at de kan mere, end de selv troede.

Asger, elev i 1.A

Elev Asger

Det er fedt at komme i skole, fordi der er gode kammerater, søde voksne og spændende timer. Jeg kan godt lide at få svære opgaver i dansk og matematik, for så skal jeg tænke mere og bliver udfordret. I matematik laver vi værksteder, og det er sjovt at arbejde sammen med en makker. I frikvartererne spiller jeg fodbold med vennerne, og der er altid noget at finde på. Og så er det mega fedt at lave spil!