Princip for meddelelsesbog

Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt folkeskoleloven.

Meddelelsesbogen skal understøtte dialogen mellem skole og hjem om elevens faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen skal sikre, at både elev, forældre og skole ved, hvad der er de væsentligste fokuspunkter og heraf følgende indsatser i elevens faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen supplerer den øvrige dialog mellem elev, forældre og skole via Aula, skole-hjem-samtaler, elevsamtaler, forældremøder mv.

Meddelelsesbogen er digital og findes i Min Uddannelse, som tilgås i Aula. Meddelelsesbogen gøres tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om året, oftest i forbindelse med skolehjemsamtalerne, hvor forældrene eventuelt kan bidrage med deres perspektiver.

Meddelelsesbogens fokuspunkter er formuleret med afsæt i, hvordan skolen kan understøtte elevens faglige udvikling og trivsel. Fokuspunkter kan være såvel individuelle som fælles for en klasse eller en årgang.

Fokuspunkter formuleres i et anerkendende sprog, hvor der er fokus på elevens ressourcer. Ved ethvert fokuspunkt kan det så vidt muligt beskrives, hvordan skole og forældre kan støtte eleven.

Meddelelsesbogen opdateres løbende, når fokuspunkter ændrer sig.

Sidst revideret i skolebestyrelsen i april 2023